© Odder og Omegns Fjerkræklub

Tælleren startet
12/3-2014
Gammel tæller 2838

PeakCounter >

Klubbens formål er at søge og samle alle, der interesserer sig for racefjerkræhold til hobbybrug.
Samt fremme kendskabet til og interessen for racefjerkræ. Det være alle racer af høns, dværghøns, ænder, gæs, kalkuner, duer og prydfjerkræ.
Disse formål søges fremmet ved afholdelse af møder, foredrag, udstillinger, åbent hus -arrangementer og ved udsendelsen af klubbens medlemsblad, samt andre publikationer.
Den årlige udstilling er for de fjerkræracer, vi har i medlemsskaren. På denne udstilling viser vi resultaterne af årets avlsarbejde. Det er dog klubbens vigtigste opgave, at virke samlende og rådgivende for alle, uanset om man holder af at være omgivet af smukke og interessante levende dyr, eller om man sætter pris på dyrenes produkter, friske æg og lækre stege.
Klubbens målsætning er på ingen måde at være reserveret raceavlere med anerkendelse, gode udstillingsresultater og sølvpokaler som målsætning. Vi byder derimod alle velkommen.
Odder og Omegns Fjerkræklub er således stedet, hvor man kan udveksle erfaringer, diskutere gode idéer, søge løsninger på problemer og meget mere med andre, der har samme interesse. Dette kan vedrøre alt fra den daglige pasning af dyrene, tips til indretning af hønsehus, andegård eller dueslag, eller blot det at kunne få at vide, hvor man kan finde oplysninger, eller måske få at vide hvem der anses som ekspert på området.
Kort sagt er et medlemskab af Odder og Omegns Fjerkræklub for alle med interesse for racefjerkræ.
Uanset om du ønsker at deltage i udstillinger, eller blot glædes ved det daglige arbejde med dine dyr hjemme i haven, kan et medlemskab af Odder og Omegns Fjerkræklub være en god idé. Du er altid velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen eller melde dig ind i klubben.


I Odder og Omegns Fjerkræklub mødes vi i et hyggeligt og venskabeligt samarbejde omkring vores hobby - RACEFJERKRÆ..
Formål
aaaaaaaaaaaaiii