© Odder og Omegns Fjerkræklub

Tælleren startet
12/3-2014
Gammel tæller 2838

PeakCounter >
Odder og Omegns Fjerkræklub

Klubbens opstart
skrevet af Dan Zachariassen

Den 3. februar 1921 mødtes en kreds af fjerkræavlere i Odder på Hotel Phønix. Resultatet af det møde blev, at man besluttede sig for at nedsætte et udvalg, der fik til opgave at forberede oprettelsen af en klub for fjerkræ-interesserede i Odder og omegn.
Udvalget, med skræddermester
P. Jensen som formand, spildte bestemt ikke tiden.

Allerede efter en halvtimes arbejde i udvalget var man klar med et sæt vedtægter.
 Der blev med det samme indkaldt til en stiftende general-forsamling.
Efter enkelte justeringer af udvalgets forslag til vedtægter blev disse enstemmigt vedtaget.
Odder og Omegns Fjerkræklub kan altså i år markere et 90 års jubilæum.

Der var i alt 21medlemmer, der tilsluttede sig klubben fra starten.
Af det første sæt vedtægter fremgår det, at man for at opnå medlemskab skulle være medlem af Danmarks Fjerkræavlerforening.
D
et fremgik også, at klubben skulle holde mindst et medlemsmøde hver måned og også to generalforsamlinger om året.

Første bestyrelse

Klubbens første formand hed P. Jensen. Næstformand blev K. Axelsen, og den første sekretær var E.Bisgaard.

Af forhandlingsprotokollen fra dengang fremgår det, at det første medlemsmøde blev holdt allerede den 2. marts 1921, og her var aftenens hovedtema udlodningen af ikke færre end otte hold skænkede rugeæg.

I dag er fjerkræavl noget, man først og fremmest forbinder med store farme, hvor der enten produceres æg, kyllinger eller æglægningshybrider. Sådan var det bestemt ikke tilbage i 1920-erne.
Her var fjerkræavl og hønsehold
noget, der næsten var allemandseje, for ud over
at der stort set var et større eller mindre fjerkræhold på samtlige bøndergårde
i hele landet, så var der også nederst i mange villahaver et hønsehus eller et
dueslag, og det var bestemt ikke kun for hyggens skyld. Fjerkræet og æggene
udgjorde en væsentlig del af en naturaliehusholdning, vi i dag har svært ved at
forestille os.

Nu om dage arbejder den professionelle fjerkræavl udelukkende med de såkaldte hybrider - dyr, der på baggrund af et selektivt avlsarbejde er fremavlet til den ganske enkelte funktion, som det pågældende dyr skal leve op til. Æglæggere er udvalgt blandt de bedste til netop den funktion, og dem med en særlig hurtig vækst er blevet
til slagtekyllinger.

Det er naturligvis generne fra de traditionelle racer, man har arbejdet videre med, men bortset fra det er det gamle traditionelle racefjerkræ i dag helt overladt til hobbyfolket.

Første udstilling

Dengang som i dag var årets højdepunkt for en fjerkræavler de årlige udstillinger, hvor årets arbejde i hønsegården skulle ”måles og vejes”, og ikke mindst skulle resultatet vises frem for et større publikum.

Allerede den 9. oktober 1921 var den nystartede fjerkræklub i Odder klar med sin første udstilling, et såkaldt kyllingeskue, og det foregik i Pavillonen. 

Når man kaldte det for et kyllingeskue, var det på baggrund af det tidlige tidspunkt på efteråret, skuet blev afholdt, så man må formode, at der har været tale om unge og måske lidt ufærdige dyr, men ikke desto mindre var der til udstillingen tilmeldt i alt 55 hold med ikke færre end 232 dyr, heraf var der 223 høns, 7 ænder og 2 gæs.

Alle hønsene var naturligvis store racer; dværghøns var ikke noget, seriøse avlere brugte tid på den gang, og udstillingen var i den grad domineret af Italienere, med 47 brune og 25 hvide. Der var også 6 Gule Italienere.

Ellers var det racer som Minorka med 10 dyr, Ancona 24, Sølvhalsede Hamborgere 3, RIR 39, Gule Orpington 23, Tværstribede Plymouth Rocks 11. En anden stor gruppe var Wyandotterne, hvoraf der blev udstillet 24 hvide, 8 sorte, 8 sølvrandede og 3 guldrandede. Endelig blev der udstillet 7 Orpington ænder og 2 gæs.

Burene til udstillingen var lånt hos Aarhus Amtskreds, og til at forestå bedømmelsen af dyrene var der hentet to dommere fra Aarhus, en fra Ikast og en fra Lønstrup.

Den 6. november 1921 havde klubben arrangeret en udflugt til Åbyhøj. Hvorledes transporten er blevet arrangeret, fremgår ikke af de gamle bøger, men der er næppe nogen tvivl om, at det dengang har været forbundet med noget besvær at få så mange mennesker fragtet fra Odder til Åbyhøj, da privatbilismen lå langt ude i fremtiden. Men traditionen med, at fjerkræfolk meget gerne vil besøge hinanden, se og diskutere hinandens fjerkræ og resultater, lever i bedste velgående. Sådan var
det i 1921, og sådan er det i dag.

aaaaaaaaaaaaiii